Kapitel 5
Der skete noget, som fik Gud til at beslutte sig til at skabe MENNESKET her på denne planet. Der er virkelig ikke mange, der ved, hvad det var, og hvad HENSIGTEN virkelig er med menneskets tilstedeværelse. HVORHEN er vi på vej, og hvor er vejen?
Disse er yderst vigtige spørgsmål. Alligevel gentager jeg, videnskaben kan ikke give svarene. Ingen religion har forklaringen. Intet universitet lærer denne allervigtigste af al kundskab.
De fleste mennesker ved ikke ret meget om Gud. For at forstå os selv, HVORFOR vi er til, hvor vi skal hen og hvordan, er det nødvendigt at vide mere om vor Skaber.
Vort liv er som at begynde på en rejse. Forestil dig at du har vundet en rejse til et andet land med alle udgifterne betalt. Ville du da ikke finde ud af, hvor du skulle hen, hvordan du skulle komme der og finde så mange oplysninger som muligt om rejsen? Burde vi da ikke også være interesserede i at finde ud af så meget som muligt om denne ene store livs rejse? Og derfor er det nødvendigt at vide noget om den Gud, der sender dig af sted og gør det muligt.
Det er vitalt her på dette punkt, at vide det der er åbenbaret i Biblen: Den Evige Gud er ikke alene Skaber af det hele, han er også HERSKER over det han skaber og samtidig er han UNDERVISEREN – dvs. den der afslører grundlæggende kundskab. Han åbenbarer nødvendig kundskab – kundskab mennesket ikke kan opnå på anden måde. Alligevel har menneskeheden – som regel – afvist Guds åbenbaring som en kilde til basis viden.
Det Gud skaber vedligeholder han. Det han skaber har en HENSIGT. Det er hans vilje, at det skal bruges – en brug der vedligeholder og forbedrer. Denne brug, vedligeholdelse og forbedring bliver kontrolleret af GUDS REGERING ved en samlet, kooperativ indsats.
Formålet med jorden var fra begyndelsen, at den skulle være hjem for en tredjedel af alle engle. Englene, der så jorden da den blev skabt, fandt den så smuk og perfekt, at de spontant jublede og råbte af GLÆDE (Job 38:4-7). Jorden blev stillet til deres rådighed, og det gav dem en herlig chance. De skulle arbejde på den, fremstille fra den, vedligeholde og forøge dens skønhed.
Her er det vigtigt at forstå beskaffenheden af Guds oprindelige skabelse: Den kan sammenlignes med et ufærdigt møbel, som man kan købe i nogle forretninger. Møblet er færdigsamlet, men det mangler den sidste lakering, slibning eller maling. Man kan spare penge ved selv at udføre dette arbejde – hvis man ellers er i stand til det. Møblet kan være af fin og superb kvalitet – selv om det mangler den sidste skønheds behandling.
Det samme med Guds skabelse. Den er perfekt, men mangler den sidste hånd der skal gøre den smuk, og det var hvad Gud påtænkte englene at skulle udføre. Den oprindelige “ufærdige” skabelse udførte Gud alene. Men det var hans hensigt at præhistoriske engle, og nuværende MENNESKER, skulle bruge deres kreative evner – til at færdiggøre denne del af Guds skabelse – at tilføre den endelige skønheds- og brugsfase i det, der TIL SIDST VIL BLIVE EN FULDENDT SKABELSE!
Om det blev åbenbaret for englene eller ej, var det dog i allerhøjeste grad en UNDERSØGELSE OG TEST på, om de ville adlyde GUDS REGERING, og om de var udrustet til at udføre den endelige skabelse på andre planeter i det uendelige univers. For Guds Ord afslører og indikerer, at Gud havde skabt hele det FYSISKE univers samtidig med at han skabte jorden. Det syvende ord i 1. Mose. 1:1 bør oversættes til “himlene”.
Radioaktive elementer og lovene om radioaktivitet beviser, at der har været en tid hvor MATERIEN ikke eksisterede. GUD er Ånd. Gud består af Ånd. Gud var FØR AL TING – Han er SKABEREN af alt. Engle blev skabt før jorden. Det Gud åbenbarer hentyder kraftigt til, at materien ikke fandtes før jordens oprindelige skabelse – at hele det fysiske univers blev skabt på det tidspunkt.
Englenes potentiale var altså at overtage hele universet – for at forskønne og færdiggøre de millioner af trillioner af fysiske planeter der omringer de utallige stjerner, hvoraf mange er SOLE. Solen i vort solsystem er kun en gennemsnitlig størrelse. Nogle af dem vi kan se som stjerner, er i virkeligheden mange, mange gange større end vor sol. Vort solsystem, overgår de flestes fantasi, alligevel er det kun en del af vor galakse, og der er mange galakser! Med andre ord, det fysiske UNIVERS skabt af den Almægtige Gud overgår enhver fantasi! Hvor STOR er den STORE GUD!
Det var hans hensigt, at englene dengang, og nu MENNESKET, skulle have en vigtig andel i at gøre det endeløse univers færdigt!
(Men Gud afslørede måske ikke hele dette ærefrygtindgydende potentiale for englene, for en tredjedel af dem forsøgte at tage det fra ham med magt, uden først at have kvalificeret sig.)
Med denne altomfattende hensigt, etablerede Gud sin REGERING over dem på jorden. Administration af GUDS REGERING over denne klode blev delegeret ud til super ærkeenglen – den store kerub Lucifer.
Lucifer var det ypperste mesterstykke, som Gud var i stand til at skabe som en individuel skabt entitet. Biblen afslører yderligere to med samme rank, Mikael og Gabriel.
Glem ikke, at det var nødvendigt for de hellige engle og ærkeenglene – inklusiv denne super kerub Lucifer – at Gud udstyrede dem med tankens magt, ræsonnement, holdninger så de frit kunne fortage beslutninger og valg.
Gud gav Lucifer alt fra begyndelsen. Han fyldte ham med visdom, skønhed og perfektion. Han var PERFEKT i al sin gøren fra det øjeblik han blev skabt INDTIL (Eze. 28:15) BRØDE -- oprørskhed og lovløshed – blev fundet i ham.
Han var blevet uddannet ved Guds trone over det endeløse UNIVERS, og havde fuld erfaring med administrationen i GUDS REGERING. Han var en af de to keruber, hvis vinger skærmede den Højeste Guds trone (Eze. 28:14, 2. Mose. 25:20).
Han var blevet skabt herlig og smuk – perfekt i skønhed, men han tillod forfængelighed at overtage sig. Derefter begyndte han at ræsonnere fejlagtigt. Guds LOV – grundlaget for Guds regering – er KÆRLIGHEDENS vej – udadgående omsorg for andres velfærd. Kærlighed til Gud i lydighed, ydmyghed og tilbedelse – givende, dele med andre, den hjælpende og samarbejdsvillige livsvej. Han ræsonnerede, at konkurrence var bedre end samarbejde. At det ville være en spore til udmærkelse, til at prøve endnu mere, til at opnå. At der ville være mere glæde og større fornøjelse ved at TJENE SIG SELV. Han blev en modstander af Guds KÆRLIGHEDSLOV. Han blev misundelig og fortørnet på Gud. Han tillod lyst og grådighed i sit sind og blev bitter. Dette førte til volds ånd i ham. Med fuldt overlæg blev han sin Skabers modstander og fjende. Det var hans valg, ikke Guds – men Gud tillod det!
Gud ændrede hans NAVN til det han var blevet, DJÆVELEN SATAN – det betyder modstander, konkurrent, fjende.
Derfra vendte Satan sin overnaturlige kraft til ONDSKAB. Han blev bitter ikke alene på Gud, men også imod Guds LOV. Han brugte sine snedige og vildledende kneb til at lede englene, der var under hans administration, til illoyalitet, til oprør og revolte imod Gud og til sidst til en KRIG med aggression og vold i forsøg på at vælte Gud af UNIVERSETS trone.
Imens Lucifer var loyal og trofast administrerede GUDS REGERING, var jorden fyldt med vidunderlig og perfekt FRED. Englene var lykkelige og virkelig glade! Guds regerings LOV er LIVSVEJEN, der FORÅRSAGER og producerer fred, lykke, fremgang og velstand. Synd er LIVSVEJEN, der forårsager al eksisterende ONDSKAB.
Straffen for englenes synd var ikke død – for Gud havde skabt dem udødelige åndevæsener. Det Gud gav dem var JORDEN, den skulle være deres hjem og gav dem mulighed for at kvalificere sig til at besidde og forskønne hele UNIVERSET.
Deres straf (de venter stadig på den endelige rettergang) var diskvalifikation – de mistede retten til deres store mulighed; deres sind blev perverteret, og en kolossal, jordomspændende KATASTROFE hærgede vor planet.
Som resultat kom jorden i den tilstand, der beskrives i 1. Mosebog 1:2 – (de hebræiske ord “tohu og bohu” betyder øde og tomt, kaos og ekstrem forvirring) og vand dækkede hele jordens overflade og der var dybt mørke. Lucifer var blevet skabt som den perfekte bringer af LYS. Nu var han blevet kilde til MØRKE, fejltagelse, forvirring og ondskab.
Således bragt de syndende engles oprør denne uhyre katastrofe til jorden (2. Pet.2:4-6; Judas 6-7; Esa. 14: 12-15; Eze. 28:12-17).
Og der er stor sandsynlighed for, at der kommer endnu mere.
Alt det Gud skaber er i perfekt tilstand. De andre planeter blev ikke skabt som døde kolosser af øde og tomt FORFALD – ligesom vor måne og Mars. Endnu ved vi ikke ret meget om de andre planeter, men de er tilsyneladende i samme tilstand af forfald.
Vi har allerede omtalt det ærefrygtindgydende, utrolige MENNESKELIGE POTENTIALE. Oprindeligt var det englenes potentiale at få UNIVERSET underlagt dem. Men de diskvalificerede sig selv.
Gud skabte ikke vor måne og planeterne i den tilstand de befinder sig i dag – tomme og øde. Ud fra det som Gud åbenbarer, er der tydelig evidens for, at hele det fysiske univers og jorden blev skabt samtidigt. Som just fastslået, så er Gud ikke ophavsmand til tomhed, forfald og ødelæggelse, men Satan er. Det tyder derfor på, baseret på det der nu er åbenbaret, at en lignende ødelæggende katastrofe ramte overfladen af vor måne og planeterne samtidig med, at det skete på joden! Alt dette forårsaget af Lucifer og hans engles oprør! Men se nu hvad Gud gjorde næst.
I Salme 104:30: “De sender din Ånd, og de skabes, jordens åsyn fornyer du.”
Tilbage nu til 1. Mose. 1:2: “Og jorden var (blev) øde og tom (heb. tohu og buhu – kaotisk, i forvirring, tom og øde), og der var mørke over verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over vandene.”
Gud fornyede jordens overflade, forberedte den til at blive hjem for MENNESKET!
Men HVORFOR?
Dette er en sandhed, der aldrig før er forstået af mennesket!
Det er en ÆRESFRYGTINDGYDENDE SANDHED!
Overvej nu situationen som Gud må have betragtet den. Gud gav os hjerner ligesom sin egen, men mindre og med begrænsninger. Gud gjorde os i sit eget billede, efter sin egen skikkelse og form, men af materie i stedet for som han selv af Ånd. Men Gud sagde til os: “Lad det samme sindelag være i jer, som var i Kristus Jesus” (Fil. 2:5). Vi kan lære at tænke hans tanker. Hvis vi har hans Ånd, kan vi lære at tænke, til en vis grad, som HAN TÆNKER!
Hvordan mon Gud betragtede situationen efter det kolossale sammenbrud Lucifer og de syndende engle forårsagede?
Lucifer var en enestående skabning, det ypperste MESTERVÆRK i Guds skabermagt! Han blev skabt som den mest perfekte i skønhed og mentalitet, kundskab, magt, intellekt og visdom, som Gud overhovedet var i stand til. Han fik også frihed til at tage sine egne bestemmelser og valg. Gud vidste, at noget højere og mere perfekt væsen -- der blev begyndelsen på skabelsen -- ikke kunne skabes på befaling.
Alligevel greb denne højeste skabning, der var uddannet ved Guds trone og derved havde erfaring i GUDS REGERING over universet, til forkert ræsonnement, idet han tog en djævelsk og pervers beslutning. Han bearbejdede englene under sig, indtil han også vendte deres sind til oprør. Dette kan have taget Lucifer mange millioner år. Det er muligt at han begyndte at “omvende” sine engle én ad gangen. Han fik dem til at føle sig utilfredse og uretfærdigt behandlet af Gud, og indgød dem fortørnelse og bitterhed.
Da Lucifer tillod tanker af forfængelighed, jalousi, misundelse, lyst og grådighed og derefter fortørnelse og oprør, komme ind i sit sind, SKETE DER EN FORANDRING I HAM! Hans sind blev pervers, forvrænget og tvistet! Hans tanker blev krigeriske. Gud gav ham og englene kontrol over deres eget sind. De kan aldrig forandre sig – aldrig igen komme til at tænke rationelt, ærligt og retfærdigt.
Jeg har haft nogle personlige erfaringer med dæmonbesatte mennesker. Jeg har kastet dæmoner ud i Kristi navn og ved Helligåndens magt. Nogle dæmoner er tossehoveder som forkælede børn. Nogle er listige, skarpsindige, kløgtige og udspekulerede. Andre er krigeriske, frække, dystre og vrantne, men alle er de kontrære, oprørske og fordrejet.
Se nu igen på Guds overordnede HENSIGT. Den er at udvikle GUDDOMMELIG, PERFEKT KARAKTER I MANGE, MANGE MILLIONER MENNESKER SOM SKAL FULDENDE SKABELSEN I HELE DET GRÆNSELØSE FYSISKE UNIVERS!
Det er i sandhed en ÆREFRYGTINDGYDENDE HENSIGT!
Det var med denne hensigt, at Gud begyndte med at skabe mange millioner engle – Åndelige væsener. Så skabte han det FYSISKE UNIVERS og denne jord, og han satte englene her, for at de skulle udvikle jorden -- men under GUDS REGERING.
Men Lucifer, kongen, han satte som hersker gjorde oprør, vildledte en tredjedel af alle engle, og GUDS REGERING blev ikke længere adlydt på jorden.
Lucifer var det ypperste mesterstykke. Hvis Lucifer og hans engle gik galt, var der ingen sikkerhed for, at de andre to tredjedele ikke ville gøre det samme.
Da Gud undersøgte denne tragiske katastrofe, må det være gået op for ham, at KUN GUD – kun han selv – var det ENESTE VÆSEN, der IKKE kan og IKKE vil SYNDE! Den eneste mulige SIKKERHED for at kunne udføre sin STORE HENSIGT, var nu at reproducere sig selv!
Men der er et andet spørgsmål, der behøver svar, før vi fortsætter:
HVORFOR er det UMULIGT for Gud at synde? Der er ingen højere magt, der vil holde ham fra det – Gud har simpelt hen ved sin egen magt – øverste magt over alt andet – sat sig for, at han ikke vil!
Gud indså, at: Ingen, der var mindre end Gud, kunne han være sikker på ALDRIG ville synde, dvs. ALDRIG vende sig imod Guds LOV og Guds regering – som er en betingelse for, at han kan opfylde sin endelige HENSIGT. For at opfylde sin HENSIGT med hele UNIVERSET, forstod Gud, at ingen mindre en HAM SELV og med HANS hellige, retfærdige og perfekte KARAKTER, kunne han have absolut tillid til, at ville udføre hans YPPERSTE HENSIGT med hele det endeløse UNIVERS!
Man kunne stille spørgsmålet: Kunne Gud ikke på forhånd have vidst, hvad Lucifer og englene under ham ville gøre? Ved Gud ikke ALTING? Svaret er NEJ. Havde Gud på forhånd vidst, hvad de ville vælge, ville han have skullet TVINGE dem – det ville have været ensbetydende med at fratage dem friheden til at tænke og ræsonnere, til frit at vælge og til egen bestemmelsesret. Gud VÆLGER, IKKE at vide det DU og JEG tænker, ræsonnerer eller afgør, hverken i dag, i morgen eller i fremtiden. Han gav disse Åndelige væsener, ligesom han giver os, tankens magt til selv at bestemme og vælge. Ellers ville vi være intet andet end automater, der udfører, det vi var tvunget til. Han valgte simpelthen ikke at vide det. Hans HENSIGT med sine skabninger er at udvikle KARAKTER i dem.
Alt det der var sket fik nu Gud til at PÅTAGE SIG DEN MEST FORBLØFFENDE OPGAVE I HELE SKABELSEN – at REPRODUCERE SIG SELV! Den endelige skabelse af guddommelige væsener til sin Familie – på langt højere niveau end englene!
Nu kom KRONEN på Guds kreative MAGT, den er uden sidestykke! Nu kom højdepunktet af al Guddommeligt virke! Nu kom der et projekt så utrolig transcendental og ÆREFRYGTINDGYDENDE, at det er vanskeligt for menneskets hjerne at fatte det.
Hvordan kunne den store Gud – selveksisterende før alt andet, SKABER af alting, reproducere SIG SELV mange millioner gange -- producere andre NETOP SOM SIG SELV – guddommelige, over al magt, perfekte i karakter – alle dem han selv vælger, være af samme perfekte sind som Faderen, hver eneste af dem bestemt sig til IKKE at KUNNE SYNDE?
Det næste kapitel vil afsløre, HVORDAN Gud planlagde denne utrolige ærefrygtindgydende opgave at reproducere sig selv.
